SUPERVISION

Balance og vitalitet

Supervision

Jeg tilbyder supervision til fagpersoner og organisationer, der arbejder under komplekse og belastende vilkår - f.eks. inden for skole- dagtilbudsområdet, sociale insitutioner, NGO'er og andre sammenhænge, hvor man arbejder tæt med mennekser i vanskelige situationer. Supervisionen henvender sig både til teams og enkeltpersoner, som ønsker faglig klarhed og en tydeligere fornemmelse af ansvar, grænser og vilkår, så arbejdet kan udføres på en måde, der opleves mere menneskeligt og fagligt bæredygtig.

Hvad supervisionen handler om

Supervisionen handler om at få fodfæste og overblik i arbejdet, når det bliver svært at vide, hvad der er det rigtige at gøre og hvordan man selv kan være i det. Vi arbejder med at tydeliggøre ansvar og roller og med at forstå belastning som noget, der ofte opstår i spændingsfeltet mellem mennesker, opgaver og de vilkår arbejdet foregår under. Et centralt fokus er at bevare etik, integritet og vitalitet i arbejdet med andre mennesker.

Mange kommer i supervision med oplevelser af vedvarende pres eller forandringer i arbejdet, afmagt eller etiske dilemmaer og en følelse af at bære et ansvar, der føles tungt eller uklart. Det kan vise sig som udmattelse, oplevelsen af at være følelsesmæssigt tappet, eller som irritation, tilbagetrækning eller tab af mening og retning i arbejdet. Disse reaktioner er ofte forståelige svar på arbejdets vikår - ikke tegn på personlig utilstrækkelighed.

I supervisionen arbejder vi med at skabe overblik og klarhed - enten individuelt eller i gruppe - så svære følelser letter og handlemuligheder bliver tydeligere. Overordnet handler supervisionen om at forebygge tilstande af udbrændthed og empati-træthed og støtte balance, glæde og faglig udvikling. Supervision leverer ikke altid færdige svar, men hjælper til at næste skridt kan tages med ro og fornyet tro på sig selv.

Hvordan jeg arbejder

Supervisionen tager udgangspunkt i det, der er levende og aktuelt hos den enkelte, i gruppen og i den sammenhæng, arbejdet foregår i. Tempoet er lavere end i hverdagen, så der bliver plads til at se, mærke og forstå, før der handles.

Supervisionen tager ofte udgangspunkt i konkrete situationer og sager fra arbejdslivet. Sagerne ses ikke som isolerede problemer, men som indgange til at undersøge ansvar, grænser og vilkår i det felt, de indgår i. Jeg hjælper med at gøre det uklare mere tydeligt, adskille det personlige fra det strukturelle, skabe overblik dér, hvor arbejdet føles fastlåst og stå i rollen på en måde, der er mere bæredygtig over tid.

RAMMER

Supervisionen tilbydes typisk som afgrænsede forløb (f.eks. 3-6 sessioner) enten individuelt eller i mindre grupper eller teams. Rammer fokus og forventninger afklares forud, så supervisionen passer til jeres situation og behov.

KONTAKT

Hvis du er interesseret

Er du velkommen til at kontakte mig for en indledende afklaring af, om det jeg tilbyder, er relevant for dig eller jeres organisation.

FREE DOWNLOAD

Headline that hooks people in, gets them excited and makes them want to sign up.